D. 8/7 1950 blev der født en rask lille dreng. Den raske lille dreng blev straks fjernet fra moderen og anbragt på et sikkert spædbarnsbørnehjem!
Der tilbragte han de to første leveår. Hvorefter drengen’s mormor ( ma-mor ) kom og tog ham med til Haslev. Hvor han voksede op, opdraget med kærlig men fast hånd
( klask ).

Forfatter = John Jensen
År 1950 - 1964 ca.
Udgivet! ( ikke endnu! )
Forlægger ( rendt af helvede til )

De første år i Haslev
Så vidt det er redaktionen kendt, var det vist en rigtig lille tyksak der voksede op på Ringstedvej 75 ( Haslev ). Men da han blev ældre ( og mere mobil! ) rendte han dog fedtet af sig!
Det var en rask lille gut, som absolut ikke var en skid klar over hvad man måtte sige eller gøre. Det fandt han dog ud af hen af vejen ( klask ).

Rosa
Der kom tit en kvinde på besøg. Hun hed Rosa og var så sød og rar over for den lille laban! Hver gang hun var kørt, sagde min mormor : den knallert! Hvad det betød anede den lille laban ikke meget om. Det gik selvfølgeligt også galt en dag!
Den lille laban rendte ude på vejen og legede med de andre englebørn, da Rosa kom cyklende. Hun kom godt forbi ( labanen ) og gik på visit hos min mormor. Da der var gået en sladders tid, kom Rosa ud igen, satte sig op på cyklen for at køre hjem. Da hun passerede den lille laban, sagde hun : ( så sødt det venlige menneske ) farvel lille John. Farvel din knallert! Sagde den lille laban og legede videre med de andre små englebørn. Knallerten blev så chokeret, at hun hoppede af cyklen og sagde til den lille laban : Du kan tro jeg nok skal sige det til din mormor. Det gjorde hun sgu også, men det blev ordnet uden den helt store pædagogik ( ingen klask ). Klaskeren kunne vel se, at hun ikke selv var uden skyld! Rosa kom aldrig på visit mere. Hun fandt vel ud af hvor labanen havde sin visdom fra!

Lige før ma-fars hjemkomst, kom vandet! Vandet flaskede ud over fjæset på den lille laban. Tante Birte som var på besøg kom susende for at høre om hvad der dog var galt.
Den lille laban nåede ikke at forklare sig. Ma-far kom, tog labanen i hårtoppen og bar ham ned til det sønderskudte kartoffelbed! Der fik labanen en lektion i at omgås haver osv.

Allene hjemme
En gang imellem gik de gamle ud og besøgte noget familie eller hvad det nu var. Så var labanen alene hjemme. Det gik ikke stille af. Der blev ført krig! Krigen var skånselsløs. Der var ingen der blev skånet. Stole, lysekroner og hvad der ellers kom i vejen, blev brutalt fjernet! ( tilintetgjort ).

På et tidspunkt var krigen bevæget sig ud på gårdspladsen. Forsvarene var gået i stilling i vaskehuset. Fjenden havde forskanset sig bag et plankeværk! Fjenden skulle bekæmpes med vand. Det var feltherren selv, der betjente våbnet. Men den skide fjende var sgu ikke til at få ramt på. Han stod tørt og godt bag plankeværket. Der blev sprøjtet, men intet skete!

Så skulle de allierede sgu hjem og æde! Sådan et forræderi kan kun belønnes på en måde. Det blev vandkanonen! Forræderen var ganske våd ( pletskud ) da han abdicerede! Der var vist noget med at han frøs af helvede til. Det var vist nok omkring vintertid! Det resulterede jo også i at kæ…..
Moderen kom på besøg, for at beklage sig over behandlingen af de allierede! Gud døderme om ikke hun sagde til den store feltherre : Sådan noget må du ikke gøre. For så kommer julemanden ikke forbi og giver dig nogen julegaver! Feltherren gloede som en åndssvag. Han var da godt klar over at alle de bløde pakker og alt det andet man ikke kunne bruge til en skid, kom fra familien af. Hvis det virkelig var julemanden, kunne man vel nok forvente en bedre kvalitet!

Nordskoven
Jeg har før nævnt Nordskoven. Der er brugt mange timer dernede! Det var faktisk sådan, at der var noget som hed Nordskovbanden. Vi arvede den fra vores forgænger! ”Forgængerne” blev til sidst så store, at de ikke kunne passe Nordskovbanden længere! ( der kom koner, børn, fast arbejde og andre forstyrelser! ).
Labanen og hans deciple tog over. Nordskovbanden blev styret med hård hånd. Der var ingen fremmede elementer som fik lov til at færdes i Nordskoven. Hvis der virkelig var nogen der uforvarent kom inden for grænsen gjaldede krigsråbet ( Bøøøøh ) straks igennem skoven. Hvorefter dyr og mennesker rendte af helvede til.

Der var nogen ( stakkels ) skovarbejdere som selvfølgelig rendte dernede i Nordskoven. De havde sådan nogen små to mandshytter med en enkelt brændeovn i, så de kunne holde varmen når det var koldt. De hytter blev straks dømt ”fjendeterritorium”. De blev angrebet, væltet og trampet flade! Til sidst var der overhovedet ikke nogen ”fjender” tilbage.

På et tidspunkt var der et par tøsebørn som blev taget til fange. De blev ført helt ind til højborgen. Der blev de afhørt og senere taget til nåde!
De fik lov til at komme med på patrulje, og de gæve krigere viste dem deres kunnen og færdigheder. Der var en deciplin hvor der var et par krigere der knælede ned på jorden. På skulderen havde de en svær kæp
( fra den ene til den anden ). Det var så meningen at en tredjemand skulle sætte sig overskrævs på kæppen, hvorefter de to krigere skulle løfte ham op fra jorden. Labanen var en af løfterne. Da der blev rettet op kom der en kæmpe eksplosion fra de nederste ana(l)tonale dele! Og det var sgu absolut ikke mening. Her havde krigerne nede i Nordskoven gået og givet sig selv gudestatus. Og så kommer der sådan en banal lyd og spolerer hele gudedyrkelsen! Desuden var der jo et par tøsebørn til stede, og så måtte sådan noget absolut ikke ske! Kæppe- gangen måtte opgives da den forreste bærer var ved at dø af grin ( forræder ).
De to tøsebørn blev senere nægtet adgang til Nordskoven, da deres fader fik at vide hvor hans to tøsebørn færdedes henne! ( sure skid ).

De næste par dage, blev der kikket godt over skuldrene. Men alt forløb fredeligt. Der var dog genboens nabo tøser. De kunne ikke nære sig. Med et stort gin over fjæset sku de selvfølgelig stå og råbe : var det dig der…. Nej blev der sagt!

Dagene gik og en dag omme på en mark bag genboen, gik labanen og var ved at sætte drage op. Det var en der var hjemmelavet. Den var faktisk lige så stor som labanen selv. Når den kom i luften så den smadder flot ud.

På netop dette meget ubelejlige tidspunkt, valgte genboen at slå til! Ham kom slentrende over marken mod labanen. Ja hvad fanden skulle labanen gøre. Dragen stod højt og flot på himmelen. Sku han smide lortet og rende af helvede til. Han havde jo selv bygget vidunderet. Dragen blev på himmelen, og labanen blev stående.

Der blev indledt en dialog : ( genboen) var det dig der kastede en kartoffel igennem min rude for leden aften. ( labanen) Ææææh bææææh. ( genboen ) Du kan lige så godt indrømme. ( labanen ) Æææææh bæææææh. ( genboen ) hvis ikke du indrømmer går jeg til politiet . (labanen ) Jooooh det var vist nok mig......! .Der blev aftalt at labanen sku betale for en ny rude. Det sku selvfølgelig foregå i små pikante afdrag. Labanen havde jo ikke så mange penge.

Labanen stillede hver torsdag og lagde en ti'er ( vist nok!! ). Efterhånden som afdragene løb af stablen. Fik naboen ( det store kvaj ) større og større grin på fjæset. Til sidst sagde han dog at labanen ikke skulle betale mere. Han havde solgt en stump rude som blev til overs ( sagde han ).
Ma-mor, blev nysgerrig, hun sku vide hvad labanen rendte over til genboen efter. ( hun har ikke fået svar endnu ).

Der var en anden gang, der kom ubudne gæster i Nordskoven. Denne gang var det en voksen mand i selskab med 2 tøsebørn! Der var ingen pardon, luften røg ud af alle tre cykler. Da det denne gang drejede sig om en voksen mand, var det vist ikke helt sikkert at blive på stedet. Så Nordskovbanden fortrak. De fortsatte deres patrulje og glemte alt om de ubudne! Da Nordskovbanden nåede til skovens udkant og skulle til at gå hjemad, stod der lige pludselig en meget vred mand. Det var vores ubudne ven med de to tøsebørn! Han havde været oppe og låne en cykelpumpe og det var ham der havde pumpet alle tre cykler. De andre piveskidere var rendt af helvede til. Men labanen ( det kvaj ) blev stående. Der vankede lussinger. Der vankede faktisk en for hver pumpetag som den stakkels mand havde gennemført. Tre cykler kan blive til mange lussinger! Labanen var helt postkasserød i fjæset da han efter behørig samtale gik hjemad.

Nu var det sådan med den gamle ma-far. Han havde et fantastisk godt radar/snudeskaft som fortalte ham når labanen havde været på færde! Næste dags aften da labanen kom hjem efter en hård dag i Nordskoven. Sad den gamle ma-far, godt rød i femøren og med sammenknebne læber. Hvilket plejede at betyde en helvedes ballade. Labanen var dog på dette tidspunkt begyndt at få glæde af sin lange opvækst med Ota’s berømte havregryn!
( stor og stærk ). Ma-far nøjedes med at kyle den stakkels støvle ned i gulvet og skælle ud. Hvilket kunne være slemt nok. Nordskovbanden fik lov til at beholde sin bevæbning.

Springstav
En springstav havde Nordskovbanden også. Det var sådan en man brugte når man skulle over åen. Den var ca. 2-3 meter lang, og det var som regel en grand rafte. Der var et af medlemmerne som havde slæbt sin fætter med en dag. Disse to gutter optrådte også med en springstaver, men de var ikke så meget for at bruge den!
Labanen skulle selvfølgelig hører om de var nogen tøsedrenge som ikke turde springe over åen med sådan en bette kæp. Det satte ikke rigtig noget gang i det. Så måtte labanen jo vise fjolserne hvordan man betjente sådan en tingest.
Labanen tog tilløb og satte over åen. Jeg nævnte før at vi som regel brugte en grand rafte. Fordi de var stive i det, de fjedrede ikke. Den springstaver som fjolserne var i besiddelse af var ikke en grand rafte. Da labanen nåede midten af åen buede staveren, som en flitsbue. Labanen sejlede sidelæns i gennem luften. Satte godt nok fødderne på modsatte bred. Men røg så ellers på røven ned i det værste smat, som kunne findes på hele åstrækningen! Labanen måtte have hjælp for at komme på ret køl igen. Hans gode ven Pedder, fandt et tørt sted helt oppe ved albuen, hvorefter labanen blev trukket op igen. ( lydene bliver ikke gengivet her! )

Mærkelig nok, lød der ingen latterbrøl igennem den sommerlyse bøgeskov. Men det var kanske på grund af den i det ovenstående afsnits nævnte, OTA effekt!

I skole.
Det blev jo tid til at gå i skole. Det var absolut ikke noget der passede labanen! Den første dag da labanen stod i skolegården, tænkte han: hvad fanden laver jeg her! ( det holdt sig resten af skoleforløbet ). Der var jo noget der hed skoletandlæge. Fy for satan, der stod jo en gammel heks med et helvedes stort bor i sin rynkede hånd. Det var sgu ikke noget for labanen. Han lagde sit tandlægekort på trappen, og så gik det ellers hjemaf. Nå……du er rigtignok kommet tidligt hjem sagde ma-mor. Ja ja sagde labanen, og gik ud og legede. Men der kom en forræder på besøg. Det var labanens bedste ven. Fannerme om ikke skiderikken gik ind og sladrede til ma-mor: at labanen var stukket af fra tanddoktoren! Men det var jo ham/forræderen der blev ”vandet” en gang da der blev ført krig! Så det var vel tak for sidst.
Senere i skoleforløbet, havde labanen meldt sig til noget der hed skrivemaskineundervisning. Det var på frivillig basis. Det kunne da være skægt at sidde og lege med sådan en. Men det så vist ud til at den kvindelige dame som sku lære labanen at skrive på maskine, havde tænkt sig at det absolut ikke var legetøj. Tænk sig so/.......kællingen forlangte sgu at labanen gik ned og vaskede sine naturligt nussede grabber. Det blev enden på den gloværdige skriv på maskine karriere!

Syg.
Labanen var blevet syg. ( ikke en gang planlagt ). Ma-mor var bekymret, så der blev sendt bud efter lægen. Lægen kom, kikkede på labanen og hev en sprøjte frem. Men labanen var af den mening, at hjemme hos sig selv skulle man ikke stikkes. Det var kun noget man blev udsat for når man var dum nok til at opsøge lægen af egen fri vilje!
Men lægen var en travl og samtidig effektiv mand. Han tog fat i nakken på labanen og bøjede hans ( skrigende ) hoved ned imellem benene. I denne meget ydmygende stilling fik labanen et prik i sin røv. ( mærkede overhovedet ikke noget ). Efter den behandling mente labanen at det var på tide at underholde lægen, med sin viden om selvlysende bandeord. Ord som, skiderik og bøssekarl var kun nogen af de blide der blev brugt. Lægen blev meget meget stram i ansigtet, munden var kun en streg. Man kunne se på lægen at han mente labanen ikke var færdigbehandlet. Men da ma-mor stod ved siden af, valgte han at buldre ned af trappen.
Ma-mor kom op og fortalte labanen, at sådan måtte han ikke opføre sig. Men med labanens egne ord: det vil jeg sgu skide på.

Fodbold.
Der var mange marker rundt omkring Haslev den gang da labanen var i labanalderen! ( er vist ikke overstået helt endnu! ). Der var en mark hvor der blev spillet lidt fodbold en gang imellem. Nu var der jo ikke så mange spillere, det forgik derfor sådan at en stod på mål og alle spillede mod alle!
Labanen stod på mål. Der kom en spiller galoperende og der blev skudt på mål. Labanen røg til vejrs som en raket, knaldede bolden en så den drønede derudad. Det tog to dage at finde den igen!..............Det var labanens version! ………Ifølge de andre spilleres version, blev der skudt på mål, hvorved labanens arme og ene ben ryger i vejret. ( flot og elefant ). Ved denne manøvre væltede labanen som et fældet træ! ( der var sgu nogen røvhuller som grinede ). Det eneste og absolut eneste fag labanen var stiv i, da han gik i skole var gymnastik! Og der er vel en naturlig årsag til at fodbold i dag rager labanen en hujende larmende bralderskid i et par slidte arbejdsbukser!

En anden gang der blev spillet bold, rendte labanen rundt med en pibe i munden, man kunne jo lige så godt ryge lidt tobak nu når man rendte rundt. Labanen rendte i fuld fart efter en som havde bolden, lige pludselig stopper fjolset op med det resultat at labanen render ind i ham. Der var sgu ikke andet end pibehovedet uden for kæften efter dette sammenstød . Og som sædvanlig blev der grinet rundt omkring.

Hver gang Hannibal optrådte på det hvide lærred, kom der et vildt jubelråb fra den lille laban ( HA HA HA HA HA HA HA HA ). Han grinede højt og ( aldeles ) larmende. Da det havde stået på et stykke tid, var der en af de større tøser som vendte sig om : ka, do så holde din kæft! Og det kunne den lille laban. Han trak overhovedet ikke vejret under resten af forestillingen. ( 10 % overdrevet ).
Det var jo med en blandet følelse/fornøjelse labanen forlod biografteateret! ( det var vist nok en af de første konflikter labanen havde med en af repræsentanterne fra det modsatte køn ) ( men vist ikke den sidste )

Labanen havde lige sendt pilen af sted på en ordentlig himmelflugter! Og så må man sige, at hvis ikke ham feriebarnet absolut skulle holde ferie lige netop på dette tidspunkt, ja så havde han sgu ikke fået pilen oven i hovedet. ”kvajet” gik lige der hvor pilen skulle lande. Som sagt fik han pilen lige oven i hovedet. Det sagde gok og pilen faldt derefter til jorden. Faktisk så det egentlig meget sjovt ud. Da pilen ramte, var det lige som at se en sprællemand. Arme og ben røg til vejrs og der kom et ordentlig hyl fra feriebarnet. ( forståeligt ).

Vi måtte en tur tilbage til Peders mor, så hun kunne syne skaden. Hun fik at vide at det var nogen slemme rødder fra Paracelvej, der havde kylet en sten efter feriebarnet og ramt ham oven i bolden. Man snakker om at et blik kan tale. Hun kikkede på labanen og blikket talte sit tydelige sprog, det sagde: i er fulde af løgn og jeg kikker på synderen. Men hun sagde ikke noget. ( den kælling var guld værd ). Feriebarnet fik en hue på og så gik turen igen ud over markerne. Men der blev ikke skudt i vejret mere.

Efter at sheriffen var draget af med våbensamlingen, blev bevæbningen af Nordskovbanden reduceret en hel del. Nordskovbanden var ellers gået bort fra bue og pil. De havde sgu fået en lidt mere moderne bevæbning. Der blev leget krig nede i Nordskoven, dvs. alle mod alle. ( nu skal det siges det var ikke sådan nogen luftkanoner som man ser i dag. Der var ikke noget der hed riffelgang på nogen af dem og drivfjederen var fra et gammelt rullegardin, sådan ca. men de kunne da godt give et blåt mærke og der lød et pænt klask når de ramte et par røvballer. ) Der blev listet rundt i skoven og når man mødte en modstander blev der afgivet et skud/klask og så var det ellers med at komme af sted inden kvajet fik tid til at skyde igen. Man var jo uden bevæbning indtil man havde fået ladt kanonen igen. Når man havde en træffer blev man belønnet med et : av for satan. Når der rigtigt blev skreget igennem, ophørte samtlige krigshandlinger øjeblikkeligt og alle deltagere af det yderst realistiske krigsspil kom styrtende fra alle sider for at studere havaristen.

Man har tit set i vittighederne, at man kan få en såkaldt midderskildning, når man er under beskydning! Det skete rent faktisk nede i Nordskoven. Det startede med et ordentlig hyl, hvorefter alle mand kom styrtende for at beundrer havaristen. Oppe i hovedbunden var der en røøøød stribe fra det hagl der var pløjet igenmen hovedbunden.

Der var en som ikke rigtig deltog i krigshandlingerne det var Delle, han var lidt for ømskindet til at deltage i den sport. En dag da det var blevet fyraften og vi stod med alle de blå mærker, midderskildninger og hvad der ellers var af krigsskader. Stod Delle ganske uberørt uden så meget som et mærke. Der blev indledt en klapjagt efter tøsedrengen og da der var gået en tid kunne man hører igennem skoven: AVVVVVVVVVVV.

Der var en anden gang labanen havde været en tur i Nordskoven sammen med Delle. Da de gik hjemad mødte de en ung mand som gik på det modsatte fortov. Nu var det sådan at ham der Delle var fræk af helvede til. Så da vi passerede den unge mand sagde ( den frække skid ) Delle: kan du se at han har lortebrune sko på. disse ord fik den unge mand til at skrå over gaden og hen til Delle. Han tog fat i kraven på Delle
( den lille frække skid ) og sagde: du kan være glad for at du ikke er større, for så havde du fået et par øretæver. Labanen forhold sig fuldstændig stille. For han var jo stor nok til at få øretæver!

Da labanen var fyldt 10 år kom han en dag hjem fra skole. Han gik forbi ma-mor og var som sædvanlig lidt småfræk. Jeg skal læææære dig sagde ma-mor og for efter labanen med kosteskaftet i hånden. Jagten endte ude i vaskehuset og labanen skulle have garvet rygstykkerne. Men fannerme om ikke labanen vendte sig om og hev kosteskaftet ud af ma-mors flittige hænder. Det var så slut på den håndfaste opdragelse, resten af læreprocessen forgik verbalt!

En dag labanen var ude og kører en tur, mødte han en gammel mand som også var ude og ”tøffe” en tur. Labanen kørte fint uden om den gamle og gled rask derudad. Da labanen havde kørt lidt, kunne han hører noget tøf, tøf bag ved! Det var sgu den gamle der kom glidende. Han gled lige så fint uden om og labanen kunne ikke gøre en skid. Gashåndtaget var vredet som en Colaflaske, der var ikke mere at give af. Den gamle forsvandt i horisonten! Labanen kørte direkte hjem. Og så kom ”knalddyret” ellers til doktor. Der blev sgu pillet ved mekanikken, så maskinen ikke fik åndenød sådan lige med det samme! Den gamle mand så labanen dog ikke mere til.

Teaterforestilling.
Der var en af gutterne der fandt ud af at der skulle laves en teaterforestilling! Han havde lavet et manuskript hvor man kunne læse det hele. Det var et helvedes hus at skrive sådan et manuskript og der var ikke noget der hed duplikeringsmaskine. Hver deltager lånte manuskriptet med hjem, så hver skuespiller kunne læse det og samtidig lære sin rolle uden ad. En af skuespillerne var labanen, og nu er det sådan at labanen skal skrive på alt, samt lave om på det skrevne! Således også med manuskriptet. Der var lavet en del om da det blev afleveret igen. Det var forlænget med diverse eder og forbandelser osv. Forfatteren nåede at læse en ordentlig remse op inden han opdagede ”rettelserne”. Forfatteren blev sgu sur og gik i gang med at strege ud. ( en del arbejde ). Handlingen gik i sin enkelthed ud på, at der kom en kvindelig dame til lægen med et hekseskud. Hun lægger sig op på en briks hvorved der ryger en finke af panden ( bralderskid ). Lægen siger : nu har vi skuddet og så mangler vi bare heksen. Prøverne osv. var færdige og forestillingen skulle løbe af stablen. Der var kommet 5 tilskuer ( gratis adgang ) og forestillingen gik i gang. Labanen overspillede af helvede til ( som han plejede at gøre ), men det var da det der fik publikummerne til at grine! ( og forfatteren til at gå ud af sit gode skind ).

På et tidspunkt under opvæksten sku labanen ud og bestille noget ( ifølge ma-mor ). Han sku ud med aviser. Det blev Dagbladet, og labanen tjente den svimlende sum af 40 kroner om måneden. Halvdelen af beløbet blev konfiskeret af ma-mor for som hun sagde : sådan en knajt har godt af at betale husla-je!
Oppe på Dagbaldes redaktion i Haslev hvor vi hentede aviserne, var der to halvgamle stødere som sad i forkontoret. Bag ved var der en kvindelig dame, som sad og tæskede på en skrivemaskine! Der var vist noget med at hende krampen og manden der kom fra Ringsted med aviserne var blevet lidt lune på hinanden ( de blev senere gift ). Kontorfitten lavede kaffe til den elskede hver dag, den blev brygget i et rum ved siden af hendes kontor. Der var en lille el kogeplade hvor kontorfitten satte vand over i en kedel, og den kedel var så ellers overladt til sig selv. Det blev naturligvis groft udnyttet, der blev sgu hældt salt ned i kaffevandet! De små uskyldige avisbude ventede spændt på at den kommende brudgom sku have sin lille kaffetår.
Den dag i dag er det stadig en anledning til stor beundring og lamslået benovelse over avismanden. Ikke en trækning var der på hans fjæs. Det var virkelig en forelsket avismand, hans kommende kone sku absolut ikke have skældeudballe så tidligt i forløbet, ikke en lyd hørte man. Det gik dog lidt ud over den forventede morsomme effekt sådan en handling ellers kunne indebære. Labanen gik småskuffet ud med de satans aviser.

Der blev selvfølgelig klatret i træer nede i Nordskoven. Det drejede sig om at komme først op, og højest . Det var jo gerne labanen der rendte med præmien og førstepræmien var retten til at lade vandet ( oppe fra trætoppen af ). Det medførte en del råben og skrigen fra fjolserne neden under, men når man sku så skulle man!
Set bagefter var det noget forfærdeligt svineri, men det syntes labanen ikke. Han syntes det var skide skægt. ( det samme syntes de som stadig stod på jorden ).

Da labanen var 16 år ca. var han en tur i Faxe Ladeplads sammen med gutterne. Det var hovedsagelig for at drikke de to bajer der var kvoten den gang! Der blev skyllet to hurtige bajer ned, så kunne man holde den gående resten af aftenen.
Labanen kom dinglende forbi Gefion kroen,
( eller hvad fanden den hed ). Der mødte han en lille spirevip som kom gående sammen med sin dulle! Labanen var som sagt slingerfuldt, så et sammenstød var uundgåeligt. Se dig for sagde spirevippen. Hol sin kæææft, sagde labanen. Spirevippen for hen til labanen: prik, prik så havde labanen fået et par på hovedet. Va satan skal du sla! Sagde labanen, og så blev der langet ud efter spirevippen. Men den lille gnom, var sgu væk da bøffen kom susende og sådan gik det hele tiden. Prik, prik, bøffen kom susende og væk var spirevippen. Labanen scorede overhovedet ikke nogen point, de gik til spirevippen alle sammen. Den allierede labanen havde med, stod godt nok og heppede på labanen, men det holdt op da der kom en stor kornfed bondedreng og stillede sig foran ham. Heldigvis kom kromutter og standsede kampen, men da hængte labanen også hen over spirevippen. Ku man ikke ramme ham ku man da altid hænge over ham. Labanen og den allierede ku så gå hen på den lille banegård og finde en vandhane så labanen ku få skyllet noget af det røde af sig ( han lavede sgu adskillige pletskud den lille lort ). Der var en vandhane, men der var ikke noget ”bøj” på, den gik lige ud. Det så labanen ikke ( som sædvanlig ). Labanen skruede op for fuld knald og vandet pissede lang op i ærmet. Den allierede grinede højt og hjerteligt. ( det gjorde han vist mange gange den aften ).

Skolelægen
Labanen var hos skolelægen, der fik han et plaster på som han skulle gå med et par dage ( eller tre ) Det ville derefter vise via røde knopper at man havde modstandskraft mod tuberkulose. Labanen havde ikke nogen røde knopper, og når man ikke havde det skulle man vaccineres ( uha, uha ). Det var en såkaldt calmettevaccination, men så viste det sig at skolelægen ikke havde mere af det væmmelige stik, stik halløj! ( hvor heldig ku man dog være ). Skolelægen havde en ældre kvindelig dame af ubestemmelig køn med. Hun gav labanen en recept som han skulle gå til sin egen læge med, så han kunne få sit stik, stik. Da hun skrev sedlen, underholdte hun labanen om diverse bivirkninger ved sådan et stik, stik. Det kunne svide lidt og der kom sikkert et åbent sår som man skulle sætte et plaster på! ( uha, uha ). Nu var det sådan, at på labanen’s daværende alder, var 75 % af luksuskadaveret dækket med pikhud. Så den unge herre var temmelig ømskindet. Sedlen blev derfor tilintetgjort.

Senere i livet slap labanen dog ikke for stik, stik. Den gang kom de rundt på de forskellige arbejdspladser med alle deres apparater. Man blev undersøg for tuberkulose, også med plaster. Det endte med stik, stik. Labanen var blevet lidt mere tykhudet, men det var ganske rigtigt at det sved af helvede til. Et hul i luksuskadaveret blev det også til. Og plasteret kom også på. Den dag i dag er der et lille ar der hvor overgrebet fandt sted, men det var/er vist meget normalt.

• Artister

Der rendte en lille hund ( Pekingeser ) rundt på Ringstedvej i Haslev, den var altid ude på en lille strøgtur. Labanen fandt ud af at de to skulle lave et lille Cirkusnummer. De øvede sig og en dag var de klar til at optræde med nummeret. Der var et tilpas publikum og nummeret blev udført. Nummeret bestod i alt sin enkelthed i at Labanen gav lille Fido et los i røven så den røg op i luften, slog en saltomentale og landede på alle fire igen. Desværre rendte artisten hjem efter bare et enkelt nummer!

• Juleaften.

Labanen og de gamle var ude hos morbror Vigand og Tante Birte for at holde juleaften. Der blev ædt, steppet rundt om et forhenværende træ og så endelig delt gaver ud. ( det var det labanen var kommet efter ). Da først alle de bløde pakker var sorteret fra, fandt labanen endelig noget han kunne bruge. Det var et cowboysæt. Det bestod af en hat, en skyder med bælte, og en lommelygte. Labanen tog straks uniformen på og gik ned/ud for at prøve den. Mens labanen for rundt med det fine dress, blev der taget et billede og labanen var stolt af helvede til. Billedet eksisterer den dag i dag og er desværre i Vigands besiddelse. Den gang billedet blev taget var der noget helt galt med labanens polypper. Når man ser billedet i dag, ser man en lille småfed unge med munden formet som et stort O. Hold kæft hvor ser han dog åndssvag ud, men som sagt billedet er i Vigands besiddelse. ( øv )

• Lort/huler i skoven!

Der blev bygget huler i Nordskoven. De blev bygget oppe i træerne, og hulemateriale fandtes i skoven i stor mængder end da. ( hæ hæ ). Når man render så mange timer i skoven som vi gjorde, er det naturligt at man skal skide på et tidspunkt! Man gik uden for kikke afstand og lagde knasten. Alle vidste at der var "miner" i dette område og gik uden om. Undtagen Tom Tyndskid, han var en gut med paphoved og det samme materiale imellem ørene! Den store idiot skulle selvfølgelig igennem "mineområdet" med det resultat at hans gummistøvler var totalt indsevet i lort. Satme om ikke fjolset sku op og kikke i hulen. Grenene var totalt indsevet i lort. Så kom Pe'der ( hæ hæ ). Han røg til tops i en mægtig fart, som han plejer. Fy for satan hvor så han hænder dog ud, de var totalt indsevet i lort. Og han råbte og skreg som en gal ( forståeligt ( hæ hæ ).

• Købmand Frode

Købmand Frode var en lille bix som lå på Ringstedvej. Den blev udvidet temmelig meget igennem årene. Hos købmand Frode kunne man købe på bog. Alle byens madammer ( Ringstedvej, Nordskovvej ) købte på bog og en gang om ugen fik de bevilget penge af de nærige ægtemænd så de kunne betale for ugens vare.

Labanen fik en smadder god ide, han tog "kreditbogen" gik over til Købmand Frode og bad om en flødebolle. Men tror man skiden ville handle med Labanen, næ satme nej han kunne gå hjem og høre ad om det var i orden med sådan en lyssky handel. Labanen måtte opgive projekt flødebolle for der ville aldrig blevet givet grønt lys til Labanens projekt!